Henrik Lindholt

Coaching - Rebirthing - Healing

Resized image

Henrik Lindholt

Coaching - Rebirthing - Healing
http://livets-trae.dk

Formålet med Tinkuy er at aktiviteterne i huset hjælper medlemmerne til at mærke sig selv gennem bevægelse i krop, sind og ånd.

Henrik Lindholt bidrager til dette formål ved at tilbyde behandling. Du kan læse mere om Henriks behandlingsmuligheder til højre.

Det jeg kan tilbyde er 

  • Livs coaching som primært handler om at støtte dig i at virkeliggøre dine ønsker og drømme.
  • Rebirthing, som handler om at bringe dig i kontakt med den du dybest set er…dit autentiske selv.
  • Astrologisk baseret coaching og rådgivning ud fra dit fødselshoroskop.
  • Reiki healing, som giver dig den energi og healing du har brug for lige her og nu.

Livs coaching 

Lever du det liv du drømmer om? Trænger du til at komme tilbage på sporet og har du brug for et positivt skub. Så kan jeg hjælpe og støtte dig med at komme videre i livet…

Mine specialer er Life coaching, Spiritualitet, Drømme og ønsker, Personlig udvikling.

En session tager omkring en time og koster 600 kr.

Rebirthing

Rebirthing en blid åndedrætsteknik som giver dig mulighed for at arbejde med fortrængte energier der er opstået i din fortid. Disse har dannet grundlag for de mønstre du lever dit liv efter. Gennem at gå dybt ind i dig selv ved hjælp af åndedrættet, får du mulighed for at ændre disse ofte ubeviste mønstre og integrere dem, således at de bliver en fremdrift i dit liv. 

Det forgår som et forløb på 10 sessioner, der koster 4000 kr. Du kan godt få en prøve session til 350 kr.

Astrologisk baseret coaching

Denne coaching tager udgangspunkt i dit personlige horoskop, hvor vi udvælger 2-3 temaer, som så danner grundlag for coachingen.

En session tager omkring en time og koster 600 kr. Antallet af sessioner bestemmes af antallet af de temaer du vil arbejde med, således at vi arbejder med et tema pr session.

 

Om mig

Jeg hedder Henrik Lindholt, er 58 år og har arbejdet med personlig udvikling og spiritualitet siden jeg var omkring 18 og har dyrket mange forskellige former for meditation, samt fysiske- og spirituelle udviklingsmetoder, hvori den røde tråd altid har været healing.

Gennem 80’erne og 90’erne arbejdede jeg med Shamanisme, Rebirthing og Astrologi, først med mig selv og senere med klienter og grupper, som Alternativ behandler og underviser.

I 2012-2013 gennemgik jeg min største personlige krise, som førte til at mit ægteskab gennem 28 år opløste sig og jeg skulle redefinere mig selv og mit liv. I denne periode brugte jeg mange af de redskaber jeg havde tilegnet mig gennem årene, til at komme igennem krisen.

Efter den hårdeste tid var overstået, havde jeg nogle ideer til hvad jeg gerne ville, og her kom coachingen ind i billedet, for at give min udvikling retning og overblik. Jeg valgte at blive uddannet som Certificeret Be Change Life and Flow Coach.

I foråret 2016 blev jeg ligeledes uddannet til Reiki Healer.