Johan Tino Frederiksen

Meditation og Massage

Resized 37653765

Johan Tino Frederiksen

Meditation og Massage
whitebull.dk

Formålet med Tinkuy er at aktiviteterne i huset hjælper medlemmerne til at mærke sig selv gennem bevægelse i krop, sind og ånd.

Johan Tino Frederiksen bidrager til dette formål ved at tilbyde undervisning. Du kan læse mere om Johan Tinos undervisning til højre.

Her kan du læse om hvilke massageformer jeg tilbyder, hvad jeg underviser i her i Tinkuy, samt lidt om min baggrund til sidst. Velkommen til :)

 

Jeg tilbyder ..

Healende nærværs massage

I healende nærværs massage ligger du fuldt påklædt, først på maven og derefter på ryggen, på massagebriksen. Hav gerne løstsiddende behageligt tøj på. Jeg guider dig til at lukke øjnene og slappe af i kroppen, hvorefter jeg blidt holder min hånd eller begge mine hænder på forskellige steder på din krop. Massagen løsner emotionelle og muskulære energiblokeringer.

Massagen varer 45 minutter og koster 500 kr
50% rabat til tinkuymedlemmer.

 

Blid afstressende massage

I blid afstressende massage ligger du på briksen iført dit undertøj. Via blide tryk og strøg forskellige steder på din krop iagtager jeg din fysiske, emotionelle og mentale respons på det, og sammen går vi blidt ind i det som bryder frem - med eller uden ord. Efter massagen vil du typisk opleve fornyet energi, kreativitet og grounding.

Massagen varer 1 time og koster kr 700
50% rabat til tinkuymedlemmer


 
Dybdegående transformativ massage

I dybdegående transformativ massage ligger du på briksen iført dit undertøj. Via blide - og af og til kraftfulde - tryk forskellige steder på din krop, går vi sammen ind i hvad led, muskler og sener gemmer på af følelser og andre potentialer. Du bliver inviteret ind i et rum hvor alle følelser, og udtryk for dem, er velkomne, hvilket giver fordybet kendskab til hele dit naturlige selv, healing og en mere kraftfuld fremtræden i verden.

Massagen varer 1½ time og koster kr 900
50% rabat til tinkuymedlemmer

Massagen foregår som udgangspunkt i Tinkuy med mindre andet aftales.

"Jeg var til behandling hos Johan og det var virkelig en stærk og smuk oplevelse. Han holdt rummet på en støttende og kærlig måde, så jeg frit kunne udtrykke indestængte følelser og fik nye indsigter. Selve processen var befriende og jeg følte mig tryg og kunne give slip. 
Han er nænsom og blid i hans berøringer og måde at arbejde med sin klient på. "

/ Lisa Lawrie 

"Jeg oplevede at blive meget afslappet imens og efter Johan massage. Jeg føler mig tryk og gode hænder, hvilket gjorde at jeg kunne give mig hen. Jeg mærkede at der var nærvær og sensitivitet i berøringen og dette føltes omsorgsfuldt og givende. Det var tillidsvækkende og gjorde mig opmærksom på hvor vigtigt der et at give sin krop dette." - Rose 

Jeg underviser i ..

Morgenmeditation hver morgen kl 7, mandag til torsdag. Meditationsformen er inspireret af Vipassana meditation hvor man sidder helt stille, ideelt uden at røre en muskel, i en time (her gør vi det 38 minutter). Ved at være med de spændinger som kan opstå i kroppen og sindet, forankres en solid kontant til glæde og kærlighed og kreativitet.

Mænd der elsker kvinder er en workshop vi har hver tirsdag i Tinkuy, samt af og til i weekender. Workshoppen er for mænd, som har modet til at lære hele sig selv at kende: Skyggesider, sexualitet, ambitioner, sårbarhed og livsformål.

Begge dele foregår i Tinkuy og forudsætter medlemskab af Tinkuy. Du er hjertelig velkommen til en gratis prøvegang.


Jeg har en baggrund .. 

i den akademiske verden hvor jeg i flere år var overbevist om at naturvidenskaben, på et eller andet tidspunkt, vil give svar på alle vores spørgsmål og behov. Naiviteten af denne overbevisning gik op for mig, da jeg en søndag eftermiddag hørte en kvinde synge på Union Square i New York. Sådan virkelig hørte det.

Jeg tror på kærlighed, åbenhed og sunde grænser og jeg tror på at det sande autentiske selv, og interaktionen mellem disse, er det sværd, der kan bryde den gordiske knude, som vores samfund efterhånden er blevet til. Og nyt vil spire op i den form for kraftfuld ikke-handlen.

Jeg er medstifter og daglig leder af det spirituelle fitnesscenter Tinkuy, og har siden 2001 deltaget i workshops og andre sammenhænge som udfordrer den vanebestemte komfortzone, giver nye perspektiver og forankrer mig i mit naturlige autentiske selv. Udover dette nyder jeg at skrive digte eller på min blog og om sommeren er jeg som regel at finde på en af de skønne danske øer.

Jeg glæder mig til at møde dig :)

 

Du kan kontakte mig på johan@tinkuy.dk