Aktiviteter

Spirituel Hjertefest

Tidspunkt: 20. May., kl 19:00
Varighed: 180 minutter
Tovholder: Ziadria

Hjertets Dans, sang og meditation

Vi vil åbne os for healing (2. stråle - Illuminationens Flamme) gennem Hellig Dans/Universel Fredsdans (meditativ cirkeldans), fri dans og dansemeditation, mantrasang og Jordhealingsmeditation

Hellig Dans/Universel Fredsdans
Hellig Dans/Universel Fredsdans er meditative cirkeldanse med simple trin, fra forskellige kulturer og religioner og cirkeldanse til new age musik og klassisk musik. Det er en aktiv form for meditation, der skaber nærvær i nu'et og en oplevelse af fællesskab og enhed.

Fri dans og dansemeditation
Fri dans og dansemeditation er frigørende dans der hjælper os til at udtrykke og være dem vi er ved at nyde musikken og lege med musikkens mangeartede stemninger. Ved at lade din krop danse og bevæge sig frit som du har lyst til det lige nu, frigør du dig selv fysisk, psykisk og mentalt til at være den du er inderst inde. Dette gør dansen til meditation, hvor du slipper mere og mere af din kontrol og dine forsvarsmekanismer, for at lade dansen udspringe fra dit indre på din unikke måde og uden fokus på hvordan det ser ud.

Mantrasange
At synge mantrasange påvirker både dine følelser og din krop, således at du opnår en bedre centrering i dig selv, en dybere meditativ tilstand og en større psykisk velvære.

Meditation
Meditation hjælper dig ind i en dybere væren, hvor du kan modtage healing og inspiration fra den åndelige dimension. Når du lader healing strømme fra dit hjerte til andre og til Jorden i meditation får du åbnet dit hjerte dybere og kontakten til den åndelige dimension bliver stærkere

Entré: 100 kr. (50 kr. for medlemmer)

Ingen tilmelding - bare kom - Alle er velkomne!

Vi glæder os til at danse, synge og meditere sammen med dig/jer!

Mange kærlig solhilsener fra Ziadria og Michael