Aktiviteter

Honest Relating

Tidspunkt: 27. Nov., kl 14:00
Varighed: 180 minutter
Tovholder: marcus risgaard

ÆRLIGHED, MOD, SÅRBARHED, TRANSPARANS OG TRANSFORMATION.
Honest Relating er inspireret af Radical Honesty der har transformeret mit liv, og kan transformere alle der går helhjertet ind i disse teknikker. Honest Relating er hands on, brugbart og direkte anvendeligt i vores liv og i vores hverdag og sætter os i stand til at skabe meningsfulde, nærende og autentiske relationer.

Vi vil lave spændende, sjove, dybe øvelser.

Runder hvor vi i fortrolig og tryg setting åbner op for vores sårbare, skamfulde, frygtsomme, skjule områder af vores eksistens, med det formål at håndtere vores skam og frygt i vores liv og sætte os selv fri til en mere autentisk og fri udgave af os selv.

Jeg har arbejdet med Honest Relating i to år og været på to workshops i Radical Honesty og træner således mig selv til at facilitere Radical Honesty. Jeg har et netværk af Radical Honesty facilitatorer som jeg læner mig op ad og får sparring fra.

Mit mål er at skabe en gruppe af Honest Relating interesserede hvor vi kan støtte hinanden i at udøve ærlighed i vores relationer og i vores liv. Være ærlige ift vores værdier, drømme, mål og visioner.

Jeg er uddannet religionshistoriker med bifag i psykologi fra Københavns Universitet, uddannet ID-psykoterapeut fra ID-Academy ved Ole Vadum Dahl og sexolog fra Joan Ørtings Sexologskole. Har arbejdet professionelt som terapeut siden 2010. Er stifter af SindetsNatur.

Betaling sker via mobile pay. Det koster 80 kr for ikke-medlemmer og 40 kr for medlemmer. Du kan tilmelde dig ved at betale mobile pay på tel: 26 90 17 58. Mit navn er Marcus Risgaard Myhr. Skriv dit navn, radical honesty og dato for aktiviteten ved betaling.

Glæder mig til at se dig.