Aktiviteter

TRE – Trauma and stress release exercises. Scientific bodywork.

Tidspunkt: 9. Aug., kl 11:30
Varighed: 90 minutter
Tovholder: Sascha

Om TRE
En levende krop vibrerer. Har du lagt mærke til, at din krop ryster som reaktion i stressende situationer el. set et barn ryste benene frem og tilbage, når de er nervøse? Denne rystning kaldes neurogen tremoring – et medfødt frigørelses-system, som alle pattedyr er født med, og en fundamental mekanisme for hvordan vores kroppe håndterer spænding.

TRE er en neurologisk og videnskabelig tilgang til kroppen og selvfølgelig også holistisk. Vi arbejder med forløsning i dit autonome nervesystem – dvs. dit sympatiske og parasympatiske system og dets mekanismer.

Du kommer i kontakt med din krop, indre kraft og afgrænsning. Du kan også møde sårbarhed, vrede og forløsning undervejs. Dit nervesystem vil blive afspændt.

Rystelser er en normal og sund reaktion på forløsning. I TRE går vi dybt i kroppen, vi arbejder med vagusnerven, psoasmusklen og bindevæv, bl.a. gennem bevægelsesbølger i rygraden. De frigiver spændinger fra korsbenet til kraniet.

Metoden er udviklet af læger og forskere, der har arbejdet i krigszoner, for effektivt at forløse folk med chok i kroppen. Nu bliver den brugt verden over i mange terapi-sammenhænge. Det er dog ikke noget lægevidenskaben har opfundet, vores nervesystem er millioner år gammelt. Nu til dags har vi mennesker bare en stor selvbevidsthed og et overskyggende intellekt, som gør at vi ikke altid reagerer naturligt og får forløst spændingerne. Det sker for de allerfleste af os, da vi jo ikke længere er dyr, men tilpasser os en moderne verden. Undertiden kan det skabe blokeringer og også give angst-stress og depressionstilstande. Vi glemmer kroppen.

TRE er i sig selv ret enkelt – ligesom dyrene og naturen, væk med at overtænke! Du skal i stedet være med din krop og lade den gøre arbejdet autonomt. Du skal lade den løsne gamle blokeringer i dine nervebaner, så livsenergien kan flyde frit.

Det er dig selv eller rettere din krop, der skal arbejde. Den er nemlig meget vis og indeholder sin egen helbredende kraft. Jeg guider dig gennem øvelserne og igangsætter evt. processer, hvis din krop er lidt fastfrosset, eller stopper dig, hvis du har tendens til at overskride dens grænser, el. hjælper dig ud af hovedet, hvis du er en af dem der hellere vil snakke, i stedet for at mærke efter. Alt dét er i øvrigt helt normalt.

Bagefter runder vi af og snakker om hvordan du og din krop har oplevet det ❤️

Holdundervisningen er gratis, så længe at du har abonnement at det er din første prøvetime.
Jeg giver også privat-sessioner til Tinkuy medlemmer for 250 kr.

Sascha Jespersen – 27284800 / hello@saschajepsersen.dk

Her kan du se en længere video med mange af de øvelser vi laver i TRE. Og 13 minutter inde kan du se rysteøvelserne: https://www.youtube.com/watch?v=26zoFKZzbQc&fbclid=IwAR05vzvU4xPuzwWAf09yq5kPAqZymwqsa1A7IXBcMh7lnkWv_qA9JcLMjjo

Og for de meget nysgerrige eller kritiske (om krop & følelser), en video om vagusnerven, det autonome nervesystem og traumer: Den Polyvagale Teori.
https://www.youtube.com/watch?fbclid=IwAR181QE9HY_JE_DIXbru1pM3m4GbrKm0nQbENQKxghcdGrehcLpIByYoi1s&feature=youtu.be&v=br8-qebjIgs&app=desktop

1 Aktive bookinger

Charlotte