Aktiviteter

Glæde, gavmildhed og grænser (Cafeen)

Tidspunkt: 14. May., kl 19:15
Varighed: 90 minutter
Tovholder: Diane

For dig der gerne vil:

● mærke og udtrykke ønsker og grænser
● være skarp på forventningsafstemning
● opleve mere tryghed i fysisk kontakt med andre
● have mere direkte nydelse i dit liv
● kunne give uden at forlade dig selv
● have det sjovt imens du lærer nye færdigheder

På workshoppen arbejder vi med kropslig bevidsthed omkring samtykke, nydelse, klarhed og grænser i en form hvor du opfordres til kun at gøre det der føles let, sikkert og trygt.

Igennem simple øvelser træner du din evne til at mærke, kommunikere og respektere dig selv. Øvelserne påvirker din bevidsthed på hvad din lyst og din adgang til (selv)nydelse. Ved gentagelse dannes der nye neurologiske forbindelser, hvilket vil sige at du træner nye mønstre, hvilket også vil slå igennem udenfor workshoprummet.

Udgangspunktet for aftenen er praktisk træning i øvelsen der ligger bag ”The Wheel of Consent” der er en model der arbejder med samtykke i berøring og interaktion ud fra en 4-dimensionel tilgang. Vi har fokus på de praktiske øvelser, der træner en ny bevidsthed omkring udveksling af berøring, tjenester og ydelser.

Aftenen er for alle der er interesseret i at blive bedre til at mærke sig selv, deres behov og grænser og der gerne vil kommunikere og relatere med mere klarhed og indenfor afstemte forventninger. Du behøver ikke have forudgående kendskab til Wheel of Consent.
Øvelserne omfatter berøring af primært af hænder. Enkelte øvelser kan – afhængig af deltagerne – også omfatte andre dele af kroppen.

Der er intet seksuelt eller intimt og alt foregår (naturligvis) fuldt påklædt. Du opfordres kun gøre og tillade berøring som virkelig har lyst til ud fra den betragtning at vi bedst tillærer os nyt, når vores vi føler os trygge.

Praktisk:
Tidspunkt: Tirsdage fra 19:15 – 20:45
Sted: Badstuestræde 13, 1209 København (Tinkuy)
Tilmelding: Skriv en SMS til 2989 4636 - Diane
Pris: 50 kr. (gratis for medlemmer af Tinkuy)
MobilePay til 29894636

*******************
Om os:

Diane møder altid sine omgivelser i øjenhøjde og det er tydeligt hvor meget hun brænder for skabe autentiske rum hvor deltagerne kan komme i dybere kontakt med sig selv i et kærligt og rummeligt fællesskab.

Hun er certificeret facilitator fra Circling Europe, certificeret FLOW specialist og TFT terapeut. Senest har hun vendt sin interesse mod Wheel of Consent, der handler om vores oplevelse og forståelse af nydelse, samtykke og forventningsafstemning. Målet er at blive den første Wheel of Consent™ facilitator i Københavnsområdet i 2020. Hun er derudover stærkt inspireret af bl.a. Eckhard Tolle, Don Miguel Ruiz, Byron Katie og Brené Brown.

Til dagligt arbejder hun som freelance IT-ekspert og har derigennem daglig kontakt til den udfordring der ligger i at leve forbundet og autentisk i en verden hvor tempo, tidspres og performance står højest på dagsordenen.

Jakob har en dyb interesse og viden om relationelle dynamikker og mønstre, grænsesætnings arbejde og healing af relationelle traumer. Han har beskæftiget sig med mindfulness og meditation i 18 år og benytter meditation som et redskab til øget selv forståelse og til terapeutisk healing.

Jakob faciliterer mandegrupper i og tilbyder coaching specielt omkring medafhængighed og dysfunktionelle relationelle dynamikker. Han er certificeret i life coaching og relationskompetance og har derudover oplæring i jungiansk psykologi, energiarbejde og drømmetolkning.

1 Aktive bookinger

Hanne Hoffmann